Research handler om indsamling af viden og data. Hvis man vil arbejde professionelt som journalist skal researchen være systematisk og anvende metoder, der optimerer kvaliteten af researchen. Der er to variable, der altid er til stede i en journalistisk research. Kvalitet og tid. Hvis journalisten har rigelig med tid, vil det alt andet lige være muligt at komme mere i dybden, skaffe flere nuancer, mere dokumentation og flere objektive data. Journalister arbejder hyppigt med korte deadlines, hvilket betyder at tid bliver en vigtig variabel. Jo mindre tid, jo færre krav må journalisten stille til omfanget og dybden af researchen, hvis historien samtidigt skal være veldokumenteret.

Den anden variabel handler om kvalitet og hvilke metoder journalisten anvender. Journalisten skal anvende en systematisk metode, når et bestemt emne skal researches. Det betyder, at kilder skal researches i en bestemt rækkefølge i forsøg på at skaffe viden og dokumentation så hurtigt som muligt og med mest mulig dokumentation og sikkerhed. Det handler om fem discipliner; afgrænsning, præmis, vinkel og dobbeltchek.

TV-program om stamceller

I tv-programmet Videnskabens verden handler det om stamcelleforskning. Det har krævet omfattende research for journalisten at få overblik over, hvad stamcelleforskning er for en størrrelse og hvordan indholdet kan organiseres i et tv-indslag. Det har samtidig krævet mange arbejdstimer og omfattende research at finde tre medvirkende, som passer til den journalistiske præmis; stamceller kan være løsningen på alvorlige sygdomme.

Afgrænsning

Historien skal researches grundigt. Begynd på Internettet med en kritisk og systematisk research af emnet og den del af historien, der giver anledning til journalistisk interesse. Søg indledningsvis bredt på generelle søgeord og temaer, derefter mere og mere deltaljeret og specifikt. Brug biblioteket, institutioner, virksomheders hjemmesider og personlige kilder, som kan tilbyde objektiv, præcis information om emnet. Ring og tal med personer, som er godt inde i sagerne. Systematiser den indsamlede viden i mapper på din computer og begynd en afgrænsning af indholdet. Skær fra! Alt uvæsentligt skal ud.

Præmis

Efter den indledende research er det vigtigt at formulere en præmis. En præmis er en påstand journalisten ønsker at be- eller afkræfte. Præmissen understøtter researchen og pointerer, hvad der skal med og ikke med i historien. Det betyder, at journalisten kan koncentrere sig om at skaffe dokumentation for påstanden og skaffe medvirkende til tv-indslaget (cases). Medvirkende som kan illustrere påstanden og understøtte det der ønskes be- eller afkræftet.

Vinklingen

Vinkling handler om, at organisere historiens indhold således, at alt indhold peger i samme retning og ikke breder sig ud over forskelligt uvæsentligt indhold og ligegyldige sidehistorier. Problemstillingen skal ses fra een vinkel og kun indeholde en historie og historien skal kunne formidles enkelt og direkte i relation til præmissen. Se artiklen om vinkling og præmis.

Dobbeltchek din research

I forbindelse med journalistisk research skal vigtige informationer dobbeltchekkes. Det betyder, at journalisten skal have bekræftet en påstand hos en anden person end den, som hævder det pågældende. Det kan være et vidne, en person, som indirekte er involveret i konflikten eller andre nært involveret eller neutrale eksperter. Hvis ikke det er muligt, må journalisten skaffe sikkerhed for påstande på anden vis. Det samme gælder for faktaoplysninger. Faktaoplysninger kan relativt enkelt og sikkert chekkes på Internettet eller ved henvendelse hos eksperter.

Wikipedia

Tidligere diskvalificerede journalister oplysninger, der kom fra Internettet og f.eks. Wikipedia. Men journalisten lærer hurtigt, hvor på Internettet det er muligt at finde pålidelige kilder indenfor bestemte temaer. Journalisten skal altid være kritisk og opmærksom på, at enhver kan hævde hvad som helst på Internettet. Wikipedia er grundlæggende en upålidelig kilde, fordi enhver i princippet kan redigere i indholdet, men Wikipedia er velegnet som informationskanal, når Wikipedia tænkes sammen med andre kilder. Det er muligt at skønne temmelig præcist, hvad der er sikker og mindre sikker information, også når det gælder Wikipedia.

Objektive forhold

Selvfølgeligheder, objektivt målelige forhold og forhold som journalisten selv iagttager skal ikke nødvendigvis dobbeltchekkes. Alle journalister oplever, at indhold bliver offentliggjort uden at være gennemchekket. Det er journalistens erfaring, intuition og ønske om perfektionisme der afgører hvor langt journalisten vil gå, hvad angår offentliggørelse af information der ikke er dobbeltchekket. Sommetider vil en ansvarshavende stille krav til forskellige grader af dobbeltchek.

I forbindelse med nyheder er der information hver dag, der bliver offentliggjort uden at være dobbeltchekket. Derfor oplever seeren mange unøjagtigheder og regulære fejl i journalistiske artikler. En presse som ikke begår fejl findes ikke. Målet er at minimere antallet af fejl.

At være kritisk

Hvad vil sige at være kritisk? Journalister har indimellem et nærmest religiøst forhold til begrebet. En kritisk journalist betragter sin omverden med en kombination af nysgerrighed og kvalificeret skepsis. Men når der tales om kritisk journalistik handler det om metode:

Den kritiske journalistik er karakteriseret ved at være offensiv, afslørende og analyserende.

Den kritiske journalist vil hyppigt være opsøgende og offensiv. Det er altså journalisten, som tager initiativet på baggrund af informationer som journalisten selv har skaffet eller informationer, der stammer fra en kilde. Det er journalisten, der opstiller præmis og vinkel og det er journalisten der på eget initiativ tager kontakt til f.eks. parthavere i en konflikt. Pointen er, at parthaverne hyppigt vil have en interesse i ikke at medvirke. Derfor skal journalisten være offensiv, insisterende og vedholdende.

Den kritiske journalist afslører et sagsforhold, som personer forsøger at skjule, dække over eller fremstille på en vildledende måde. Den kritiske journalist arbejder systematisk, fremadrettet, har ofte tid til at dokumentere enhver påstand, ikke alene ved dobbeltchek, men f.eks. ved statistiske beviser, fremlæggelse af dokumenter eller ved anvendelse af andre beviselige objektive forhold. Der er tale om en veldefineret metode, når vi taler om kritisk og dybdeborende journalistik. Metoden ligner de metoder, som videnskabsfolk anvender i forbindelse med forskning.

Den kritiske journalist er analyserende. Det betyder, at journalisten undersøger (forsker) i et materiale for at kunne fremlægge aktuelle forhold, som ikke nødvendigvis tidligere er undersøgt eller som viser sig at være journalistisk interessant og samtidig have offentlighedens interesse.

Redelighed

Den kritiske journalist skal overholde god presseetik, være redelig, hensynsfuld og overveje nøje, hvad journalisten udsætter de medvirkende for. Men jo grovere en sag er og jo mere uretfærdig og forkert enkeltpersoners handlemåde er, jo mere bør journalisten være tilbøjelig til at suspendere almindelige etiske hensyn. Der vil være situationer, hvor mennesker bliver fremstillet på helt diskvalificerende vis, fordi sagen kræver det og der ikke er andre muligheder. Her påtager journalisten sig et stort ansvar, sammen med medievirksomheden. Omvendt handler det hyppigt om mennesker, som har overtrådt gældende regler eller lovgivning helt bevidst og på helt uacceptabel vis.

Når politikere beslutter lovgivning, der får voldsomme konsekvenser for samfundets svageste, skal journalisterne kritisk endevende alle dele af lovgivningen og den måde lovgivningen bliver forvaltet på. Det er vigtigt at et tv-indslag eller en dokumentar klart viser, hvad det betyder for den enkelte på godt og ondt. Uretfærdige samfundsmæssige forhold, der rammer den enkelte på urimelig vis skal altid være genstand for kritisk journalistik.

Ikke altid kritisk

Men beskrivende reportager fra arbejdspladser, institutioner og events, hvor fokus er beskrivelse og hvor målet med indslaget måske endda er oplevelsesorienteret, er behovet for det kritiske blik mindre nødvendigt. God journalistik kan bliver begrænset af, at journalisten er alt for kritisk og de medvirkende helt uberettiget frygter at blive betragtet kritisk. Mange medvirkende takker nej til at medvirke i helt banale sammenhænge, begrundet i en ofte uberettiget frygt, der handler om at blive fremstillet uhensigtsmæssigt. Disse medvirkende har oplevet dårligt journalistisk håndværk og forventer, at alle journalister er dårlige.

Omvendt er det uheldigt, hvis journalisten undlader at spørge indtil ubehagelig, tabuiseret eller uofficielle forhold i en bestemt sag, eller beskytter en enkeltperson. Og det er også uheldigt at fr. Jensen bliver presset voldsomt på en mindre vigtig sag med en mindre grad af væsentlighed. Det er en del af det journalistiske håndværk at kunne vurdere, hvor kritisk tilgangen skal være til et bestemt historie.

Se mere om journalistisk research på Internettet

Følgende artikel The Validity of TV Journalism,Theoretical Starting Points for Critical Journalism Research af Mats Ekström. Artiklen handler om research retrospektivt betragtet som

Tags:

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar