Manipulation

Manipulation er et  sjældent fænomen, når det handler om tv-journalistik. Begrebet manipulation anvendes ofte , når politikere og medvirkende føler sig fejlciteret eller når journalister begår forskellige typer af alvorlige fejl. Men der er stor forskel på fejl, manglende præcision og så manipulation. Der er kun tale om manipulation, når journalisten organiserer indholdet vildledende for seeren. Det betyder, at det seeren bliver præsenteret for ikke er i overensstemmelse med virkeligheden og journalisten er bevidst om, at der tilbageholdes vigtig viden for seeren. Det som beskrives i indslaget eksisterer ikke og den beskrevne virkelighed er bevidst ændret af journalisten. I den situation er der tale om manipulation.

Journalisten tager en virkelighed A og kombinerer det med en anden virkelighed B, og ud af denne sammenhæng kommer en hel ny og ikke eksisterende virkelighed C. Problemet er, at C er konstrueret og har ikke noget at gøre med A og B. Seeren kan ikke gennemskue, hvad der er virkeligt og ikke-virkeligt. (Foght Mikkelsen 2003:67) [1]

Fejl og dårlig journalistisk håndværk 

Fejl og dårligt journalistisk håndværk er sjældent manipulerende, men blot uklart, mangelfuldt, misforstået og udtryk for lav kvalitet. Når der er tale om manipulation er der tale om, at journalisten bevidst vildleder seeren. Journalistens subjektive ønske om at ændre væsentligt på en virkelighed, indgår næsten altid i et manipuleret indslag. At redigere et tv-indslag, så det fremstår upræcist, tendentiøst er alvorligt nok, men det er ikke i sig selv manipulerende. Seeren vil stadig have et overblik over den beskrevne virkelighed, men overblikket kan være negativt påvirket af en bestemt holdning, fejl og manglende indhold. Det er alvorligt nok, men ikke på samme måde diskvalificerende som det groft vildledende og manipulerende.

Journalistens dømmekraft

En væsentlig grund til, at den grove form for vildledning er yderst sjælden er, at danske journalister er redelige personer, dygtige håndværkere og alle medier er reguleret af ansvarshavende redaktører på forskellige niveauer i den redaktionelle proces. En anden mindre væsentlig grund er, at det er næsten 100 % sikkert, at journalisten bliver opdaget såfremt vedkommende manipulerer ved at være groft vildledende. Medvirkende finder sig ikke i at fremstå i en virkelighed, som ikke er aftalt mellem den medvirkende og journalisten og slet ikke i en virkelighed, der ikke eksisterer.

Derfor er det tankevækkende , hvad der får et fåtal af journalister til at ændre så radikalt på virkeligheden, lyve eller udelade vigtig information og holde det mere eller mindre skjult  for deres redaktører og efterfølgende fastholde krampagtigt, at det viste er i overensstemmelse med den objektive virkelighed.

Iscenesatte demonstranter på DR

DR sender den 3. januar et tv-indslag fra Hjørring der handler om igangværende retssag. I indslaget ser man en demonstration med flere demonstranter. De bærer  skilte der referer til den omtalte sag. Seeren kan kun få den opfattelse, at demonstranterne er mødt op fordi ansvarlige bankfolk skal konfronteres med et eventuelt skyldsspørgsmål ved den pågældende retssag.

Nogle dage senere kommer det frem, at demonstranterne er iscenesat/inviteret af et andet produktionsselskab, som producerer en dokumentar for DR. Uanset om demonstranterne er inviteret, iscenesat eller ej kan seeren kun få den opfattelse, at de er mødt op p.g.a. den verserende retssag.

Sammenlignet med de 3 andre sager som omtales her på siden, er denne sag i den lette ende. Primært fordi hovedindholdet fremstår klart og entydigt og der sandsynligvis er tale om en kommunikationsbrist imellem produktionsselskabet, DR og de involverede (sandsynligvis fortravlede) journalister. Formodningen er, at der ikke er tale om bevidst vildledning.

Men sagen er interessant, fordi den åbner en debat om, hvor meget en journalist må iscenesætte. Må journalisten inviterer demonstranter til at møde op ved en bestemt retssag?

Jeppe Nybroe

Det var et historisk øjeblik i sommeren 2007 da Jeppe Nybroe rapporterer fra grænsen mellem Irak og Kuwait. Jeppe Nybroe stod på grænsen mellem Irak og Kuwait med en deling danske soldater. Soldaterne skulle hjem. Danmark havde været i krig og nu var det slut. TV-Avisen havde naturligt nok valgt at gøre temmelig meget ud af denne væsentlige nyhed for de danske seere.

Jeppe Nybroe rapporterede fra grænsen iført skudsikker vest og beskyttelseshjelm. Han fortalte, at danske soldater netop nu definitivt trak sig ud af Irak. Tv-indslaget var suppleret af interview med danske soldater, som glædede sig til at komme hjem. I indslaget ser man militærkøretøjer på en øde landevej (formodentlig) i den irakiske ørken. Jeppe Nybroe understøtter billederne med en entydig fortælling, hvor vinklen er, at soldaterne nu forlader Irak.

Problemet var blot, at det ikke var det seerne så på billederne. De danske soldater og konvojen af militærkøretøjer var ikke på vej ud, men ind i Irak og interviewene var fra en hel anden reportage og i øvrigt delvist genbrug fra arkivet i DR. Hvad der stammede fra hvad er ikke helt klart, når man ser indslaget.

Det var bevidst vildledende, uredeligt og derfor manipulerende. Det viste kunne kun tolkes på én måde og den tolkning var forkert og ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det så ud som om, at soldaterne var på vej ud. Det var umuligt for seeren at gennemskue noget andet.

DR og Jeppe Nybroe

Jeppe Nybroe var ansat på TV-Avisen. Et medie med høj troværdighed og med udbredt tillid i befolkningen. Historien Jeppe Nybroe håndterede fra Irak var væsentlig, den krævede ekstraordinær præcision, fordi det handlede om Danmark i krig. Det var en historisk begivenhed. Danske soldater var omkommet under krigen og der havde været politisk uenighed om deltagelse i koalitionen. Alt omkring den historie krævede præcision.

Derfor var det en ubehagelig sag for ledelsen på TV-Avisen og for DR. DR var nødsaget til at beklage det skete, dementere indslaget, korrigere og nogle dage efter blev Jeppe Nybroe sendt på ferie. Chefen for TV-Avisen Ulrik Haagerup udsendte en pressemeddelelse med bl.a. følgende pasus:

“Troværdighed er altafgørende for DR, og det må ikke ske igen. Jeg har haft en samtale med Jeppe Nybroe og fortalt ham, at DR har i sinde at give ham en skriftlig advarsel. Jeppe har på det seneste været meget hårdt presset, og vi har derfor aftalt, at han holder pause som studievært og tidligst er tilbage om tre måneder.”

DR havde placeret Jeppe Nybroe, som journalist og presenter på TV-Avisen. En relativ ung Mr. News med høj grad af troværdighed. Det var ikke blot en tilfældig journalist ansat i DR som tog sig af et rutinejob, ikke fordi det havde gjort sagen meget bedre. Det var en kendt, centralt placeret journalist, som med et slag fremstod som løgner og samtidig såede tvivl om virksomhedens evne til at sikre høj troværdighed i indholdet, når det handlede om vigtige nyheder.

En fejl eller regulær manipulation

Det var ikke en fejl, men bevidst vildledning (Foght Mikkelsen 2003:67) [1]af seeren, hvis man følger formidlingsetikkens definition af begrebet vildledning. Jeppe Nybroe (og redigeringsteknikeren) vidste præcis hvad de gjorde. De snød ikke alene seerne, men også de redaktionelle kollegaer hjemme i Danmark, som var ansvarlige for indslaget.

De medvirkende soldater klagede dagene efter over, at de havde medvirket i noget som viste sig at være noget andet end de havde aftalt med Jeppe Nybroe. I et moderne samfund, med veluddannede ikke-autoritetstro borgere, går der ikke langt tid, før en historie med det indhold rammer en anden mediekanal. Alt blev afsløret.

Dagplejemorsagen fra Mors

En anden alvorlig sag er fra 2003. DR udsendte en kritisk dokumentar: ”Det tager man da ikke skade af” om kvaliteten af den pleje småbørn får med specielt fokus på privat/kommunal dagpleje. Programmet blev annonceret som en dokumentar. Programmet blev sendt i primetime i den bedste sendetid på DR.

Specielt en dagplejemor skiller sig ud ved at være usædvanligt åbenmundet om hendes principper omkring børneopdragelse. Hun fortæller, at hun indimellem kan finde på at slå børnene, hvilket hun mener børnene ikke tager skade af! På et tidspunkt, ser man en gruppe børn på en legeplads, et grønt parklignende areal.

Man ser den omtalte dagplejemoder sammen med børnene og seeren  overhører en samtale mellem et barn og den medvirkende dagplejemoder. Vi hører hende slå, og drengen kommer frem i billedet. Han græder og tager sig til kinden. Vi kan kun forstå det sete på én måde. Dagplejemoderen har gjort alvor af sine hårdtslående principper og stukket drengen en på kassen.

Dagplejemoderen meldt til politiet

Dagplejemoderen bliver meldt til politiet for vold. Men hun nægter og fortæller, at det skete aldrig har fundet sted og det viste klip er manipuleret.

I dagene og ugerne efter medgiver DR, at det er rigtigt at klippet er arrangeret, men at råoptagelserne fra parken dokumenterer, at dagplejemoderen slår børnene. Politiet i Hjørring kræver, at DR udleverer båndene, således at politiet kan gennemse og sigte den omtalte plejemor for vold. Båndene bliver ikke udleveret, men ca. 2 måneder efter kan politimesteren i Hjørring meddele pressen, at der ikke findes dokumentation for at dagplejemoderen har været voldelig og de frafalder sigtelsen. DR har i mellemtiden været i kontakt med politiet i Hjørring og gennemset alle råbånd og ikke fundet den påståede dokumentation.

Konsekvenser for redaktørerne

Det får alvorlige konsekvenser for tilrettelæggeren og hendes to nærmeste ansvarlige redaktører. Tilrettelæggeren får en påtale. De to ansvarlige redaktører bliver sat til andet arbejde. Sagen er alvorlig, fordi der er tale om uredelig, uigennemskuelig og bevidst vildledende billedemanipulation. Seeren kan på ingen måde se indslaget som andet end, at et uskyldigt barn bliver slået i ansigtet.

Men dagplejemoderen indrømmer, at hun slår børnene!

Der er objektivt tale om manipulation på trods af, at dagplejemoderen indrømmer et andet sted i programmet endda i billedet, at hun indimellem giver børnene et rap bagi. Men det retfærdiggør ikke, at journalisten iscenesætter et uigennemskueligt klip for seeren.

Men netop dette stærkt diskvalificerende udsagn fra dagplejemoderens side er måske årsagen til at billederne senere bliver manipuleret, fordi journalisten har ment sig i sin gode ret til at redegøre for et kritisabelt forhold, der andetsteds er veldokumenteret.

Men en journalist må aldrig på uredelig vis ændre på en uigennemskuelig måde på en virkelighed, således at et usandt eller ikke-eksisterende forhold fremstår som væsentlig virkelighed. Og dagplejemoderen, uanset hendes tvivlsomme syn på børneopdragelse, slår ikke det pågældende barn i den viste situation og gør sig derfor ikke skyldigt i noget ulovligt.

Triple A

I sommeren 2005 sender TV-nyhederne en historie om en gruppe kriminelle med anden etnisk baggrund end dansk, som påstår at de vil overtage det kriminelle marked i Danmark. For åben skærm, godt nok iklædt tørklæder, så det ikke er muligt at identificere de pågældende, fortæller de unge om deres forehavende. Indslaget er illustreret med billeder af kriminelle i en tunnel, som peger på kameraet med et oversavet jagtgevær og er i slagsmål med andre unge. Indslaget fremstår sandfærdigt i en dokumentarisk stil og de kriminelle fremstår som farlige. Gruppen kalder sig Triple A. Triple A er en henvisning til bynavnene Albertslund, Amager og Avedøre.

Desuden optræder Per Larsen fra politiet i et interview om bandekriminalitet, hvor vinklen på interviewet er bandekriminalitet, og indslaget er redigeret så det ser ud som om Per Larsen udtaler sig om Triple A, dog uden at navnet på gruppen nævnes eller der er andre direkte henvisninger til Triple A.

Musikvideo

Men klippene af bevæbnede indvandrere er ikke kriminelle bandemedlemmer, men derimod deltagere i en musikvideo (187[2]), som har været anvendt i en hel anden sammenhæng. Desuden meddeler Københavns politi, at man ikke kender til den pågældende bandeorganisation, underforstået, at hvis den fandtes, ville politiet kende til den. Interviewet med Per Larsen handler om noget andet, nemlig bandekriminaliteten generelt.

Redaktøren fratræder

Det ender med, at den ansvarshavende redaktør på TV-2 nyhederne fratrådte sin stilling og de to medvirkende unge, som havde udtalt sig til indslaget fik hver kr. 75.000 i erstatning. De medgav begge, at have udtalt sig indslaget, men de havde forventning om, at interviewet skulle bruges i en anden sammenhæng i forbindelse med produktion af en musikvideo. 

[1] Jan Foght Mikkelsen: Formidlingsetik, Roskilde universitetsforlag, ISBN: 9788778671516

[2] Navnet på videoen, med rapperen Tjes Boogie

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar