Kildebeskyttelse

Kildebeskyttelse er en vigtig forudsætning for en fri presse. Kilder leverer informationer til journalister. Det kan være privatpersoner, personer med specialviden, ansatte på bestemte virksomheder eller institutioner. Kilder kan også stamme fra officielle eller uofficielle rapporter, dokumenter eller referater, der leverer dokumentation for en bestemt påstand journalisten er interesseret i.

Krav om kildebeskyttelse

Hvis emnet er kontroversielt, privat eller handler om en alvorlig konflikt, kan kilden kræve kildebeskyttelse. Det betyder, at kun journalisten kender kildens identitet og journalisten videregiver ikke kildens identitet. Kildens identitet holdes hemmelig.

Afsløring af kilder

De senere år har der været eksempler på, at journalister har afsløret kilders identitet. Begrundelsen har været, at kilden har begået en ulovlig handling eller magtmisbrug eller journalisten har ment, at offentligheden burde kende kildens identitet af andre vigtige årsager. Bøjning af begrebet kildebeskyttelse er problematisk.

Enhver borger bør kunne føle sig sikker på, at vedkommende trygt kan henvende sig til en journalist med en privat eller offentlig anliggende, der kan have offentlighedens interesse, uanset om det er på kanten af loven, ulovligt eller ej. Hvis kilden ikke har grundlæggende tillid til journalisten, vil kilden tøve og måske holde sig tilbage med vigtig viden. I værste fald betyder det, at pressen ikke får mulighed for at beskrive et vigtigt og måske uretfærdigt forhold.

Rigets sikkerhed

Det er kun i forbindelse med alvorlige straffeovertrædelser som drab, grov voldskriminalitet, narkotikahandel og anliggender, der kan være til fare for rigets sikkerhed, at journalister ikke kan garantere kilden kildebeskyttelse. Men selv i den sammenhæng er der historiske eksempler på, at journalisten har beskyttet kilden, også efter at en domstol har afkrævet kildens identitet.

Kilden får beskyttelse, men bestemmer ikke indholdet

Produktion af almindeligt tv til informative formål på hjemmesider vil sjældent være kontroversielt og kilderne vil ikke kræve kildebeskyttelse. Men kilder vil altid have en forventning om, hvad der bruges og hvad der ikke bruges i det færdige tv-indslag. Journalisten skal researche historien grundigt og respektere kildens forventning om, hvad der offentliggøres og hvad der ikke offentliggøres. Omvendt gælder det for journalisten om at få relevant indhold offentliggjort og tilrettelægge indslaget bedst muligt, uden at tage ekstraordinære hensyn til kilden. Kilden må ikke bestemme, hvad der skal offentliggøres eller ikke offentliggøres. Det er journalistens opgave og ansvar.

Journalisten bestemmer

Journalisten skal bestemme indholdet i enhver journalistisk historie, men bør tage nødvendige hensyn til, hvad der er relevant for historien og hvad der ikke er det. Aftaleforholdet mellem kilde og journalist bør være på plads fra begyndelsen af samarbejdet. Unge under 18 år kan ikke medvirke ved offentliggørelse af information, uden at den unges forældrene accepterer den unges medvirken. Det samme gælder personer som af andre grunde ikke formelt kan overskue, hvad det betyder at medvirke i en bestemt mediesammenhæng. Det kan være udviklingshæmmede, berusede personer, terminalt syge eller mennesker der lider af bestemte sygdomme.

Læs mere om kildebeskyttelse på Internettet

Læs dette indlæg om kildebeskyttelse;  Kildebeskyttelse og magtmisbrug: 04.12.11, 16:12, Jyllandsposten, af Claus Elholm

metode og artiklen er på masterniveau.

 

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar