Identifikation

Identifikation handler om den kommunikative kontakt mellem seeren og det viste indhold. Kvaliteten af denne kontakt er afhængig af, hvor stor interesse og følelsesmæssig respons seeren kan etablere i forhold til det sete. Bare det var mig eller godt det ikke er mig, må godt være seerens umiddelbare reaktion på et tv-indslag.

Jo bedre kontakt, jo flere følelser seeren får aktiveret, jo mere loyal vil seeren være overfor tv-indslaget og den platform, hvorfra seeren henter indslaget.  Og modsat. Jo mindre kontakt jo større sandsynlighed, er der for at seeren ikke ser tv-indslaget til ende og ikke vender tilbage til den pågældende platform.

Hjemvendt soldat overrasker sin datter

Det er en (hjertegribende) overraskelse for 11-årig Shelby  da hun genser sin far, efter han har været udsendt som soldat i Irak. Dette tv-indslag repræsenterer fundamental identifikation, fordi indslaget identificerer familierelationen mellem far og datter og den smertefulde adskillelse alle udsendte soldaters børn gennemlever. Seeren identificerer sig ubetinget med Shelby og familien ved at udvise medfølelse. (Prøv selv). TV-indslaget handler om identifikation i ordets bedste betydning.  Når historien samtidig er fortalt effektivt med en begyndelse, en midte og en slutning er ikke øje tørt.


Identitet og identifikation

Vi mennesker er ens, men også forskellige. Analyser af seere i relation til målgrupper dokumenterer, at der er fællesskab blandt seere i bestemte målgrupper. Gallup vurderer, at danskerne kan opdeles i 9 overordnede målgrupper, såkaldte segmenter. Hvert segment har en fælles identitet. Seere indenfor hvert segment oplever fællesskab i værdier, interesser og objektive behov. Denne identitet er betinget af uddannelse, arbejde, social baggrund, indtægt, interesser og f.eks. politisk observans.

Identifikationen med bestemt adfærd, behov, værdier og lyst er fælles for store dele af målgruppen indenfor et bestemt segment. Derfor er det muligt at analysere sig frem til indhold, der interesserer rigtig mange indenfor målgruppen. Hvis målgruppeanalysen er præcis og journalisten formår at producere et relevant tv-indslag, vil målgruppen ønske at se tv-indslaget. Resultatet af en sådan analyse skal afspejles ned i alle dele af tv-indslagets indhold og udtryk. Identifikation er et af de 5 nyhedskriterier og kriteriet gælder for andre genre og indslagstyper end nyheder.

Divergerende receptioner (1)

Måden seeren opfatter et tv-indslag på,  kaldes seerens reception. Receptionen er afhængig af mange forhold. Det kan være seerens alder, køn, uddannelse, livsstil og bopæl. Andre forhold kan også påvirke receptionen. Seerne bliver delt op i segmenter.

Seerne har ikke helt identiske receptioner, selvom der er fællesskab i segmentet omkring livsstil, interesser og objektive behov. Derfor bliver den overordnede identifikation også forskellig indenfor den samme målgruppe. Det samme tv-indslag vil blive set forskelligt, afhængigt af om det er kvinder eller mænd der ser tv-indslaget, om det er ældre eller unge dele af segmentet og der vil være mange andre variable, som f.eks. uddannelse og interesser, der skaber forskellige divergerende receptioner.

Receptionerne kan deles op i gyldige, ikke-gyldige og divergerende receptioner (Lennard Højbjerg: 1991)(1). Gyldige receptioner repræsenterer alle de receptioner, hvor personen der ser tv-indslaget har forstået al indhold og er i stand til at placere tv-indslaget i den rigtige og tiltænkte forståelsesramme. Ikke-gyldige receptioner er sjældne, men dækker de receptioner, der populært sagt er skudt ved siden af. Seeren forstår ikke tv-indslaget eller tolker indholdet og udtrykket forkert.

De divergerende receptioner er alle gyldige men forskellige. Journalisten skal specielt være opmærksom på den type receptioner, fordi det gælder om at skabe tilstrækkelige bredde i indhold og udtryk, så flest muligt synes tv-indslaget er interessant. Flest mulige divergerende receptioner skal tilgodeses for at sikre identifikation og flest mulige seere.

Identifikation og følelser (kognition)

Identifikation handler om følelser og det er vigtigt at det journalistiske produkt skaber følelsesmæssig respons hos seeren. Journalisten skal forsøge med sit produkt at ramme en eller flere af følgende grundfølelser:

  • Medfølelse (forståelse)
  • Forargelse (vrede)
  • Glæde (morskab)
  • Solidaritet (enighed)

Der er selvfølgelig andre følelser, der kan være aktuelle, men f.eks. i  tv-programet Sporløs kommer seeren hele det nævnte register igennem. Vi kan alle forstå, at hovedpersonen ønsker at møde sin mor eller far, hvis hovedpersonen er blevet bortadopteret som spæd. Vi forstår den vrede hovedpersonerne  sommetider føler over at være svigtet af deres biologiske mor eller far i forbindelse med f.eks. skilsmisser. Vi græder med, når de endelig møder hinanden i en park i Lissabon og vi oplever høj grad af solidaritet, når vi ser hele den nye familie modtage hovedpersonen med åbne arme.

Læs mere om identifikation på Internettet

Studerer du på bachelor- eller masterniveau, kan du have glæde af følgende link: Mediegenre, identifikation og reception af Hanne Bruun og Kirsten Frandsen Mediekultur nr. 38/2005. Mediegenre, identifikation og reception

Litteraturliste

(1)Tryllelygten: Tidsskrift for levende billeder (1.årg., nr.1, 1991,tema: filmsemiotik)Artikel af Lennard Højbjerg.

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar