Fiktion er i modsætning til fakta konstrueret, iscenesat og det viste er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Den fiktive historie kan tage udgangspunkt i en virkelig hændelse, men den fiktive organisering og iscenesættelse forholder sig frit til den objektive virkelighed. Instruktøren kan digte frit.

Fiktion er i zoomboomsammenhæng al underholdning produceret som spillefilm, tv-serier, computerspil og andet der indholder billeder i forløb (forløbsæstetik). Fiktion inddeles i et utal af underordnede genrer. Fiktion distribueres via biografer, DVD-udsalg og Internettet. Produktion og distribution af fiktion er een af verdens største industrier.

Fiktion og filmhistorien

Fiktion på film bliver for alvor et industriprodukt i begyndelse af 1900-tallet. Her etablerer USA og Europa en omfattende filmindustri, der distribuerer stumfilm til biografer i alle større byer. Det er tankevækkende, at den fiktionsindustri vi kender idag kun er 100 gammel. Efterspørgslen på forskellige typer fiktionsprodukter  har været i vækst lige siden.

Fiktion er  teater og litteratur

Det er ikke filmindustrien, der opfinder begrebet fiktion. Fiktion i form af konstruerede historier har i århundreder eksisteret i form af overleveringer, fabler, klassisk teater og litteratur. Mennesket har et stort behov for at opleve omverdenen igennem fabler og iscenesættelser, fuldt bevidst om, at det ikke handler om virkeligheden, men om fiktion.

Fiktion og mediefag

I forbindelse med mediefag, forskellige former for mediestudier og medieuddannelser skal det pointeres, at al produktion af levende billeder uanset om det er film, tv eller internet udgår fra filmhistorien og fiktionsfilmen. Derfor er det nødvendigt, for at få en fuld forståelse af et medieprodukt uanset om det er fiktion eller fakta, at du som studerende har grundlæggende viden om  filmhistorien, filmæstetikken og filmteorien. Hvis du skal producere professionelt,  må du  have grundlæggende viden om produktion af fiktion.

Her på zoomboom.dk kan du under fiktion se en række artikler der beskriver vigtige forhold der er forbundet til analyse og produktion af fiktion.

Fiktion er drama

Fiktion er drama. Størstedelen af alle fiktionsforløb handler om noget dramatisk. Nogen bliver skudt, dræbt, svigtet, udsat for fysiske overgreb eller kæmper for deres overlevelse. Det er selvfølgelig muligt at finde film, der handler om andet, men fiktion beskriver altid grundlæggende menneskelige konflikter og ofte de konflikter, der ender med blodige konfrontationer eller eksistentielle opgør.

Hvis man besøger det lokale cinemacenter og ser, hvad der tilbydes, vil det ofte være film med dette indhold. Drama er det som sælger. Det er det indhold vi som forbrugere ønsker at konfrontere os med, når vi skal underholdes, og det er det indhold som du skal overveje, når du planlægger dine egne fiktionsforløb. Indholdet skal være dramatisk, skræmmende, spændende, sjovt eller seriøst tankevækkende, og altid indholde konflikter, hvor konflikten står mellem det gode og det onde eller noget andet grundlæggende værdiorienteret.

En god fiktion har en historie med en begyndelse, en midte og en slutning. Historien skal indeholde drama, konflikt og et interessant spil (plot) mellem personer. Den dramatiske fiktion er ofte kendetegnet ved at handle om en (blodig/fundamental) konflikt mellem mennesker. Ofte tager  historien udgangspunkt i relationen mellem det gode og det onde, relationen mellem frihed og fængsel (i overførst betydning) eller relationen imellem forskellige verdener/værdier eller opfattelser af verdener/værdier. Det er vanskeligt at sige noget entydigt om, hvornår en fiktion kan karakteriseres som god. Men fælles for de gode fiktioner er, at de er klassisk organiseret med en klassisk dramaturgi, med et tydeligt  motiv for de medvirkende personers handlinger og fremfor alt masser af spænding (suspense) i relation til tid. Hvis historien er godt fortalt, hvilket betyder, at historien overholder en række dramaturgiske regler i forhold til, hvordan historien udvikler sig og hvordan karakterne agerer i forhold til plottet.

En god fiktion anvender ofte en interessant æstetik i form af, et markant stiludtryk i form af velovervejet kompositorisk framing, klipning, colorgrading og dramatiserende lyd og musik. Den gode fiktionshistorie forholder sig ikke blot til handling, men også til udtryk. Stil og udtryk er betydningsbærende. De allerfleste fiktioner er opbygget på samme måde, uanset om det er mainstream hollywoodfilm eller regulære kunstfilm. Instruktører organiserer, tematiserer og konstruerer fortællingen narrativt på samme måde. De anvender den samme struktur og de samme fortællemæssige greb, men indholdet og stilen kan være meget forskellig fra værk til værk.

Det er muligt at nævne titler på film, der forholder sig anderledes til den almindelige konventionelle hollywoodfortælling, men det er forsvindende få film ud af den samlede produktion af handlings- og kunstfilm. Konklusionen er derfor, at der er stor fællesskab i de narrative greb de allerfleste fiktioner benytter. Det skal man som ny producent/studerende respektere og i et vist omfang også underkaste sig.

En ny fiktion, hver gang

Den store variation i fiktionen findes ikke i strukturen, men i  indholdet og stiludtrykket. Så uanset, hvor tit vi har set det samme set up i en western, er næsten alle historier indenfor western meget forskellige. Det kunstneriske rum findes altså i indholdet, karakterne og stiludtrykket. Strukturen er (næsten) den samme fra film til film. Her handler det om fortælleteknik og om at kunne håndtere fortælleteknikken på den samme måde fra værk til værk.

Fiktionshistoriens narrative struktur

En god fiktion har et progressivt forløb med en begyndelse, en midte og en slutning, hvor der sker noget dramatisk over tid. Det narrative referer til to forhold. 1) Det dramaturgiske i relation til forløbet og 2) det dramaturgiske i relation til karakterernes indbyrdes relation og konflikter. I den forbindelse refereres der næsten altid til tre dramaturgiske værktøjer, berettermodellen3-punkts modellen og aktantmodellen.

Hovedpersonen udvikler sig dramatisk i en god historie

Et forløb, hvor hovedpersonen udsættes for en dramatisk udvikling over tid, opleves som en spændende historie med fremdrift. Det betyder, at der sker noget dramatisk med hovedpersonens liv fra begyndelsen af filmen til slutningen. Fremdrift refererer til, hvordan plottet forvaltes og forløses i handlingen i relation til tid. Fiktionshistorier uden fremdrift bliver kedelige og stillestående. Det er vigtigt, at der sker noget afgørende med hovedpersonen undervejs i fortællingen. Hovedpersonens liv skal forandre sig undervejs på dramatisk vis. Hovedpersonen skal løse vitale, eksistentielle eller objektive problemer, der er afgørende for, at hovedpersonen når sit mål. Det skal ikke være inde i hovedet på de medvirkende personer, men i handlingen. De skal gøre noget.

Et stærkt  stiludtryk kombineret med handling.

Der skal der være en visuel og god handlingsmæssig begrundelse for at producere et fiktionsforløb. Begrundelsen kan være et godt drama, en interessant dramatisk proces, nogle interessante figurer og deres indbyrdes relationer, altid kombineret med et stærkt visuelt udtryk.

Fiktion og zoomboom

En del af de artikler, du møder på zoomboom der handler om fiktion har næsten det samme indhold, som de artikler du møder om fakta. Årsagen er, at både fiktion og fakta benytter sig grundlæggende af samme æstetiske værktøj (virkemidler) i produktionssammenhæng. Derfor er artiklerne om drama, formater og dramaturgi næsten identiske, uanset om du ser artikler om fakta eller fiktion. Eksemplerne er selvfølgelig forskellige.

 

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar