Journalistik og drama hænger sammen. Når noget sensationelt sker, er det ofte dramatisk. Det dramatiske er underholdende uanset om det handler om fakta eller fiktion. Underholdning er ikke kun noget morsomt eller spændende. Underholdning er også voldsom død, krig, menneskelig deroute og alvorlige konflikter.

Vores lyst til at konfrontere os med det dramatiske f.eks. i forbindelse med journalistik, handler om fælles intellektuelle, følelsesmæssige og sociale behov. Der en række komplicerede kognitive og evolutionshistoriske forklaringer på, hvorfor vi tiltrækkes af f.eks. et tv-indslag, der grundlæggende er frastødende. (Grodal 2007) (1) Og omvendt, at vi tiltrækkes af tv-indslag om succes, rigdom eller andet, der reelt set ligger uden for vores handlemuligheder. Den simple forklaring, er en grundlæggende almenmenneskelig følelse af, bare det var mig eller godt det ikke er mig.

Vi nyder at være tilskuere til konflikter f.eks. på tv, hvor vi kan tage stilling til hvem vi kan lide, hvem vi er enige med og hvem vi mener repræsenterer det mest rigtige (og forkerte). Hvis konflikten samtidig er opbygget med en gennemtænkt historie med en begyndelse, en midte og en slutning, er det kun befordrende for identifikationen og seerens reception.

Drama på Christiansborg

Professor Marlene Wind er kommet i skudlinjen, fordi hun som ekspert og ansat på Københavns Universitet har blandet sig mere end politikerne synes er godt. Indslaget er dramatisk og helt klassisk opbygget efter en aktantmodel. TV-indslaget er et eksempel på, at en konflikt bliver spændende og underholdende bl.a. fordi konfliktindholdet er godt fortalt.

Følelser og drama

Kognitionsforskningen dokumenterer, at vi reagerer følelsesmæssigt på andre menneskers livsvilkår, problemer, mellemmenneskelige konflikter, ulykker og katastrofer.  Mennesker har lært af egne og andres erfaringer igennem mange tusinde år. Vi har udviklet og korrigeret vores adfærd  i relation til vores tanker, iagttagelser og følelsesmæssig respons på vores omverden. Vores evne til at reagere følelsesmæssigt på vores omgivelser er et resultat af tusinde års erfaringer. Derfor er det en form for spejlning af vores egen frygt for voldsom og pludselig død og vores ønske om overlevelse, når vi søger information om f.eks. en alvorlig trafikulykke. Vi konfronterer os med det sete, oplever en følelsesmæssig respons og afpasser vores tanker og adfærd i forhold til vores egen verden. (Grodal 2007)

Når vi ser billeder fra en trafikulykke, reagerer vi på de sete med mere eller mindre stærke følelser, afhængig af vores identifikation og medfølelse med de implicerede. Om vi lærer noget er tvivlsomt, men det aktiverer vigtige følelser, som vi mærker og forholder os til.

Drama er konflikt

Det dramatiske er ofte bundet til en konflikt mellem mennesker, mellem enkeltpersoner og magthavere, eller magthavere imellem. Konflikten er spændende, fordi konflikten relaterer til grundlæggende uenigheder mellem mennesker, der hyppigt handler om etik og moral, retfærdighed og uretfærdig, det gode og det onde og sommetider handler det også om overlevelse. Konflikter er dramatiske og vi kan identificere os med indholdet og parternes følelser i relation til konflikten.

Konflikter handler ikke altid om relationer mellem mennesker, men om menneskers møde med f.eks. teknologien og naturen.

Drama kan også være i temaet

Denne film er meget flot fortalt hen over en proces, hvor vi ser en kistebygger bygge en kiste. Fortællingen, hvor kistebyggeren fortæller, at den første kiste var til hans eget barn, er fortalt stringent i forhold til vinklen; Kisten er ikke bare en kiste, men en vigtig del af vores liv. Fortællingen er hurtigt fortalt i fin balance mellem det historien indeholder og processen fra råmaterialet træ til færdig kiste, og udtrykket er dramatisk.

The Coffinmaker from Dan McComb on Vimeo.

Det gode og det onde

Tv-indslag der beskriver noget ondt, der hænder for et sagesløst menneske og årsagen er, at ansvarlige har været ligeglade eller direkte spekuleret i omgåelse af vigtige regler er grundlæggende dramatisk. Vores etiske og moralske opfattelse af rigtigt og forkert, godt og ondt er meget hyppigt det underliggende tema i en journalistisk historie.

Litteraturliste

(1) Torben Grodal: Filmoplevelse, forlaget samfundslitteratur, 2. udgave 2007, ISBN: 978-87-593-1204-9

Realismen i dansk film, Birger Langkjær, Samfundslitteratur, 2013, ISBN: 978-87-593-1598-9

 

 

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar