Bowling for Columbine

Bowling for Columbine er en 115 minutter lang dokumentarfilm instrueret af Michael Moore, produceret i 2002. Det er den mest sete dokumentarfilm nogensinde. Bowling for Columbine vandt en Oscar i 2003 for den bedste dokumentarfilm.

I Bowling for Columbine undersøger Michael Moore, hvorfor mere end 11.000 amerikanere hvert år omkommer, fordi de bliver skudt. Bowling for Columbine er ikke en traditionel tv- eller film-dokumentar. Michael Moore optræder i Bowling for Columbine med subjektive betragtninger og forholder sig direkte til alle medvirkende personer. Ikke alene som journalist, men også som undrende medborger. Bowling for Columbine er stærkt kritisk overfor den amerikanske våbenkultur, uden at filmen fører bevis eller fremlægger dokumentation  for filmens mange påstande

Se interview med Michael Moore, hvor han fortæller om Bowling for Columbine, baggrunden og hvordan han har arbejdet med filmens præmis.


Timothy McVeigh og Terry Nichols

Bowling for Columbine tager udgangspunkt i Timothy McVeigh og Terry Nichols bombning af regeringsbygningen i Oklahoma City den 19. april 1995. 168 mennesker blev dræbt og 680 såret. Det er den alvorligste terroraktion i USA’s historie, hvis man ser bort fra 11. september 2001. Terry Nichols broder medvirker i en enkel scene, hvor han fortæller Michael Moore om sin frustration over de amerikanske politikere,  broderens forbrydelse og hans eget  forhold til håndvåben. Herefter beskrives skolemassakren på Columbine Highschool.

Columbine Highschool

12 elever og 1 lærer bliver dræbt af Eric Harris og Dylan Klebold den 20. april 1999 på Columbine Highschool. Bevæbnet med automatvåben går de to unge amok den 20. april og skyder på elever og lærere. Eric Harris og Dylan Klebold begår selvmord efter skyderiet. Umiddelbart før massemordet har de to drenge været ude og bowle  sammen med klassekameraterne. Bowlingen er en del af klassens skema. Udover de dræbte bliver 21 personer såret af skud og 3 personer bliver såret under den desperate og kaotiske masseflugt. Michael Moore interviewer nuværende og tidligere elever om tragedien på Columbine Highschool. Heriblandt Southpark-skaberen Matt Stone, som hævder at skolens pædagogiske værdier bær en væsentlig del af ansvaret for massakren.

Kayla Rolland

Den sidste begivenhed Michael Moore bruger som case, er drabet på en 6-årig skolepige, Kayland Rolland. Hændelsen har karakter af en vådeskudsulykke. En jævnaldrende dreng har en skarpladt pistol med i skole, som han har fundet blandt sin onkels ejendele. Drengen bliver passet af onklen, fordi drengens moder er sendt på arbejde 130 kilometer fra hjemmet. Moderen arbejder en gæld af til det offentlige. Derfor har hun ikke tid til at holde øje med drengen, og har bedt onklen om at passe på ham. Drengen skyder Kayland Rolland ved et uheld.

Præmissen i Bowling for Columbine

Enhver dokumentar har en præmis. Præmissen er den påstand, som journalisten ønsker at be- eller afkræfte. Michael Moores overordnede præmis i Bowling for Columbine er; – at amerikanere skyder hinanden, fordi de lever i konstant frygt og har sygelig mistro til deres nationale og internationale medborgere. Det er præmissen Michael Moore forsøger at be- eller afkræfte undervejs i Bowling for Columbine.

I den forbindelse rejses en række relevante spørgsmål og underliggende præmisser bl.a.;  –  i Canada, er skuddrab sjældne, fordi Canada er et socialt ansvarligt samfund og den enkelte borger har tillid til systemet og naboen. Canada har en liberal våbenlovgivning, hvor det bl.a. er muligt at indkøbe ammunition i supermarkederne. Det undrer Michael Moore, at Canada ikke har det samme antal skuddrab om året som USA.

Canadierne låser ikke hoveddøren og er meget bevidst om social ansvarlighed i et moderne velfærdssamfund. Michael Moore bruger sammenligningen mellem den canadiske og amerikanske våbenkultur og velfærdsmodel adskillelige gange i løbet af filmen. Canada bliver fremstillet som paradis på jord. Canadierne bliver fremstillet som kontrolleret og socialt ansvarlige i modsætning til amerikanerne.

En tredje præmis i Bowling for Columbine er; – at den amerikanske våbenorganisation National Rifle Association of America (NRA) understøtter den amerikanske våbenkultur og er medansvarlige for de mange skudtragedier. Skuespilleren Charles Heston, talsmand for NRA, bliver interviewet af Michael Moore afslutningsvis i Bowling for Columbine, hvor han forsvarer organisationens våbenpolitik.

Plottet i Bowling for Columbine

Plottet i Bowling for Columbine er Michael Moores afdækning af mulige årsager til de mange skuddrab i USA. Bowling for Columbine tager udgangspunkt i 3 nationale tragedier, der alle handler om meningsløse tragedier. Alle medvirkende har direkte relationer til de 3 hændelser.

Udokumenterede påstande

Uanset, hvor meget seeren føler sig underholdt, er det et faktum, at Michael Moore ikke underbygger eller dokumenterer præmissen om, at amerikanerne skyder hinanden, fordi de lever i frygt og utryghed. Bowling for Columbine er en dokumentar, berømmet og belønnet verden over, og en underholdende og spændende film. Men Michael Moore kunne lige så godt hævde, at grunden til de mange skyderier var unges forbrug af videovold, social arv eller massive sociale problemer blandt fattige amerikanere.

Alle medvirkende i Bowling for Columbine er direkte eller indirekte involveret i de tre hændelser, enten som ofre eller som bekendte til de kriminelle. Normalt vil medvirkendes udsagn og filmens overordnede præmis være holdt op imod forskellige former for dokumentation, fremlagt af eksperter, eller ved objektiv dokumentation i form af troværdige videnskabelige undersøgelser eller andre sikre observationer.

Det canadiske tema bliver brugt opportunistisk af Michael Moore. Canadierne bliver fremhævet som socialt ansvarlige, afklarede, tillidsfulde og nuancerede borgere. Men der fremlægges ikke særlig dokumentation for, at canadiernes samfundssind er forklaringen på den markante forskel i antallet af skuddrab. Det er langtfra usandsynligt, at det hænger sammen som Michael Moore hævder, men det dokumenteres ikke i Bowling for Columbine. Påstande bliver behandlet og kritiske spørgsmål bliver stillet, men det er småt med den objektive dokumentation.

 

Mange vinkler

Bombningen i Oklahoma er en hændelse, der ikke umiddelbart har noget at gøre med den amerikanske våbenkultur. Bombningen er et eksempel på national terror, men hændelsen bliver inddraget i filmens indhold på lige fod med de to andre hændelser. Timothy McVeigh og Terry Nichols anvender ikke skydevåben, men sprængstof. Deres motiv er politisk og ikke særskilt udtryk for noget særlig typisk for USA, amerikanere eller våbenkulturen.

Den alt for tilfældige og lette adgang til våben og ammunition er en tredje vinkel. Michael Moore tager udgangspunkt i en historie, hvor kunder får foræret en gratis riffel, hvis man åbner en bankkonto i en bestemt bank.  Tilgængeligheden til ammunition bliver også diskuteret i forhold til en bestemt butikskæde, der sælger ammunition sammen med dagligvarer. Her lykkes det for Michael Moore, sammen med to Columbineofre, at få virksomheden til at indstille salget af ammunition.

I forbindelse med drabet på den 6-årige Kayland Rolland introduceres en tredje vinkel, hvor det anfægtes om det er rimeligt at sende socialt udsatte på arbejde 130 kilometer fra deres bopæl, hvis det betyder, at de ikke kan passe forsvarligt på deres børn.

TV-dokumentar eller film-dokumentar

Bowling for Columbine er en film-dokumentar. Film-dokumentaren er karakteriseret ved, at tilgangen til indholdet og den valgte metode ikke er traditionelt journalistisk. Instruktøren har i film-dokumentaren frihed til at behandle indhold subjektivt, angribe præmissen mere dramatisk i fortællemæssig henseende og instruktøren har også mulighed for mere fokus på følelsesmæssige og tilfældige indfald, der kan bidrage til et samlet filmisk udtryk. Tilgangen til indholdet og metoden er artistisk. I Bowling for Columbine, er der talrige eksempler på, at Michael Moore spiller med, som andet end traditionel tv-journalist, men også som undrende borger og medmenneske.

Michael Moore er hjælper

Michael Moore er den medfølende kammerat, som gør sit bedste for at skaffe to Columbineofre oprejsning ved at få iværksat et stop for salg af ammunition i en bestemt supermarkedskæde.Han er den omsorgsfulde vært, der trøster medvirkende, som bryder sammen, fordi de har været vidner til noget traumatisk. Michael Moore er de medvirkendes hjælper. Men han er også den nidkære, forurettede og offensive journalist, som vedholdende forsøger at få beslutningstagere til at forholde sig til præmissen. Michael Moore generer sig ikke for at anvende ironi, sarkasme og propaganda i Bowling for Columbine. Det sker bl.a. da han beskriver en vådeskudsulykke, hvor en hund er årsag til en alvorlig vådeskudsulykke. Følelser er ikke noget Michael Moore forsøger at undertrykke eller nedjustere, tværtimod.

Men Michael Moore benytter også klassiske journalistiske metoder og fortælleelementer i Bowling for Columbine. Michael Moore etablerer helt almindelige interviews, hvor han spørger medvirkende helt konkret til veldefineret journalistiske problemstillinger. Han stiller henholdsvis åbne og lukkede spørgsmål i en helt almindelig journalistisk metode, der er dybdeborende og offensiv. Michael Moore er journalisten med de veldefinerede mål. Han benytter casepersoner, præmis, vinkler og forsøger at være aktuel i relation til de opstille mål for Bowling for Columbine.

Han inddrager øjenvidner. F.eks. spørger han to klassekammerater til Eric Harris og Dylan Klebold, hvordan de to drenge var som skolekammerater. Han spørger politikere, betjente og lærere om konkrete forhold i forbindelse med de anvendte hændelser. Michael Moore er til stede som reporter/vært og 1. person fortæller. Alt sammen forhold, der kendetegner en journalistisk tv-dokumentar, men i høj grad også optræder som fortælleelementer i film-dokumentaren.

Mere om Bowling for Columbine

Hvis du vil læse mere om Bowling for Columbine kan du læse følgende artikler:

Opgave på bachelorniveau, Columbine High – Individ og Samfund, RUDAR 2010, Britt Godske Jensen, Cecilie Gregorius Jensen, Emil Ryttergaard Aare Olsen, Jeppe Hougaard Jørgensen, Katrine Friediger Skanning, Mads Lauge Nielsson, Pernille Bruggeling

 

 

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar