Bølgemodellen

Bølgemodellen er en dramaturgisk model, der primært bruges i forbindelse med fakta og specielt, når det handler om nyheder. Bølgemodellen anvendes også i aktualitetsprogrammer, hvor der er fokus på baggrund i forbindelse med  bestemte nyhedstemaer. Bølgemodellen er hyppigt anvendt  i magasinprogrammer, der er opbygget af forskellige tv-indslag. Bølgemodellen appellerer til en vekselvirkning mellem en studiedel med en vært og forproducerede tv-indslag on location eller direkte TV via link. Den type indslag kaldes med et lidt gammeldagsudtryk enten ENG, EFP eller SNG. ENG står for eletronic news gathering og EFP står for electronic field production. Når man sender direkte via et link kaldes det SNG, satelite newsgathering. Idag bruger man sjældent disse betegnelser.

Bølgemodellen organiserer forskellige korte tv-indslag i programmet. Hvert tv-indslag er  opbygget med en klassisk dramamodel (En begyndelsen, midte og afslutning) eller en berettermodel. Til forskel fra berettermodellen og den klassiske dramamodel, er der sjældent en overordnet dramaturgisk organisering med relation mellem spænding og tid i bølgemodellen. Derfor er det relevant at stille spørgsmålet, er bølgemodellen rigtig dramaturgi eller blot en praktisk organisationsform?

Det kan diskuteres om bølgemodellen er en rigtig dramaturgisk model, fordi modellen bruges i programmer, der ofte er indslagsopbygget og hvor producentens forventning er, at de enkelte tv-indslag bær kommunikationen. Det er tv-indslaget og kvaliteten af tv-indslaget, der afgør om seeren ser programmet, ikke det samlede program, som seeren sjældent ser til ende. En analyse af de enkelte tv-indslag f.eks. i nyheder og magasinprogrammer vil afsløre, at de ofte vil være opbygget efter en klassisk dramamodel eller en berettermodel, måske suppleret af en aktantmodel.

Bølgemodellen og nyheder

Redaktøren, som lægger sidste hånd på organiseringen af forskellige indslag til aftens nyheder, vil bevidst/ubevidst organisere de enkelte  tv-indslag (nyhedsindslag) efter en bølgemodel, når det samlede programflow planlægges. Redaktøren vil måske også forsøge at binde seeren så længe som muligt til programmet ved at præsentere en teaser kort i begyndelsen. Denne teaser fortæller kort om et vigtigt indhold, ofte breaking news, der senere bliver vist i et bestemt tv-indslag. På den måde holder man viden tilbage for seeren og  fastholder seeren så længe som muligt i programmet.

Redaktøren vil gøre alt for, at der er et attraktivt flow i præsentationen og afviklingen af de enkelte nyhedsindslag. Derfor vil det dramaturgiske arbejde med bølgemodellen ofte være suppleret af overordnede dramaturgiske overvejelser, der peger i retning af en berettermodel.

Bølgemodellen skaber ikke fremdrift

Bølgemodellen skaber ikke  i sig selv dramaturgisk fremdrift, som det er tilfældet for den klassiske dramamodel (en begyndelse, en midte og en afslutning) eller berettermodellen. Den type programmer, hvor seeren støder på en bølgemodel, er karakteriseret ved, at seeren er meget lidt loyale overfor det samlede programforløb. Seeren ser altså et eller flere indslag og zapper så videre til noget andet. Seeren ser sjældent hele programmet.

Bølgemodellen bruges i organisering af en lang fortælling, f.eks. en dokumentar, hvor indholdet er episodisk opbygget, men indenfor det samme handlingsunivers. Her kan bølgemodellen kombineres med berettermodellen. Problemet er, at afstanden til den traditionelle berettermodel bliver meget lille og hvad er så forskellen mellem bølgemodellen og berettermodellen?

Bølgemodellen i analysesammenhæng.

Bølgemodellen er ikke optimal, hvis ønsket er fremdrift og kontinuerlig spænding. Derfor er det vigtigt, at organisere handling anderledes end episodisk, hvis man har en lang fortælling. Den episodiske organisering er gunstig i situationer, hvor hver episode peger fremad og intensiteten i spændingen forøges. Er det såkaldte “tomgangs” episoder, hvor der er tale om gentagelser eller mindre vigtige sidehistorier, får man ikke forløbet til at fungere uanset om bølgemodellen eller berettermodellen anvendes. Og seeren vil efter al sandsynlighed zappe til noget andet.

Derfor er det vigtigt i analysesammenhæng, at vurdere om bølgemodellen anvendes optimalt, eller man i virkeligheden skal reorganisere handlingen og revurdere det narrative flow. Forhold der i princippet ikke har noget at gøre med dramaturgi, men om kvaliteten af indholdet.

Se mere på Internettet om bølgemodellen

Læs dette blogindlæg af Peter Harms Larsen, på www.petersudsigt/blogspot.dk

Peter Harms Larsen er bl.a. forfatter til bøgerne De levende billeders dramaturgi bind 1 og 2.

Bind 1: DR-Multimedie, 2003 ISBN: 9788779534247

Bind 2: DR-Multimedie, 2003, ISBN 8779534252 el. 9788779534254

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar