Alt om journalistik og fakta

Journalistik og fakta

Journalistik og fakta handler om, hvordan journalister og dokumentarister forholder sig til produktion af levende billeder indenfor storgenren fakta. Journalistik er pr. definition fakta, men der er mange forskellige former for fakta.

TV-avisen, ren fakta

Det første eksempel handler om klinikassistenters pension. TV-indslaget er et typisk faktaindslag, med en studiedel, hvor studieværten lægger op til et indslag, der er produceret efter en aktantmodel. Indslaget involverer alle parter i konflikten og lever op til alle væsentlighedskriterier seeren må forbinde med en public service medievirksomhed og et nyhedsindslag. Der er tale om traditionel journalistik. I modsætning til de næste indslag anvendes ikke dramatiserende musik, fordi det ikke hører til i fakta i forbindelse med nyheder.

Tourettes syndrom, Egenproduceret fakta på web

Det andet eksempel er et faktaindslag produceret af en ung pige med Tourettes syndrom. Det er fakta og faktakoderne kommer primært fra performancerelateret fakta på YouTube. På YouTube findes talrige tv-indslag i fakta, hvor mennesker eksponerer sig selv med et vigtigt emne. Det er ofte indhold, der retter sig imod personens identitet eller en disciplin vedkommende er rigtig god til. Der er tale om faktakoder, en form for testimonial.

Der anvendes musik, som er en helt almindelig faktakode i den type indslag. Der er ikke tale om traditionel journalistik. Men da pigen ret grundigt fortæller om Tourettes syndrom og har en præmis hun søger at be- eller afkræfte, nemlig at det mærkeligt, men underholdende at lide af Tourettes syndrom, er der tale om en form for egenproduceret web-journalistik.

Cykelbibliotek for hjemløse

Det tredje eksempel er en kort filmdokumentar, produceret med en artistisk ambition. Framing, klippestil og dramaturgi lægger afstand til den traditionelle tv-dokumnetar og den tradiktionelle journalistik. Der er tale om fakta, som appellerer til seerens følelser.

Journalistik og fakta

Fakta er en overordnet genrebetegnelse for alle typer tv-indslag, der tager udgangspunkt i virkeligheden og skildrer virkeligheden uden anvendelse af fiktionskoder, men udelukkende med faktakoder. Seeren vil aldrig være i tvivl om at det er fakta, fordi seeren har omfattende kendskab og erfaring med forbrug af forskellige genrer på tv. Seeren afkoder med intuitiv hurtighed produktets indhold og stiludtryk. På den baggrund afgør seeren, hvordan det sete skal tolkes.

Faktakoder og fiktionskoder

I sjældne tilfælde vil faktakoder være blandet med fiktionskoder. Det kan være i dele af et faktaindslag, hvor det tydeligt tilkendegives, at der anvendes fiktionskoder. Der sker f.eks. i forbindelse med rekonstruktioner eller skildringer af forhold, der kun kan vises ved en iscenesættelse. Eller ved, at fiktionskoderne demonstrativt er tydelige og distancerer sig fra det almindelige genreudtryk indenfor fakta. Det kan være ved anvendelse af sort/hvid, slowmotion eller en indramning med et andet specifikt stiludtryk. Anvendelsen af fiktionskoder bryder med den gennemgående stil i fakta.

Seerens kompetencer

Seeren har veludviklet kompetencer i at aflæse forskellige genrer og stiludtryk. Seeren er også bevidst om bestemte visningssituationer. Daglige rutiner med tv og film betyder, at seeren altid tolker det sete ind i en formel ramme, der understreger indslagets relation til den overordnede genre fakta. Hvis seeren jævnligt besøger en bestemt nyhedsportal, vil der være en uformel overenskomst mellem afsender og modtager om, at det viste er fakta og aldrig fiktion. Der er tale om en uformel kontrakt mellem afsender og modtager vedrørende indholdet og det stilmæssige udtryk.

I specifikke og sjældne genretyper kan journalisten udfordre seeren ved ikke at vise tydeligt, om det er fakta og fiktion. F.eks. i genren mockumentary. Her blander afsenderen fakta- og fiktionskoder og gør det samtidigt vanskeligt for seeren at gennemskue, hvornår det er det ene og det andet. På trods af blandingen af genreudtryk, vil det være de færreste seere, som vil være i tvivl om hvad der er fakta og fiktion.

Læs mere om journalistik og fakta på Internettet

FAT om dokumentarfilm, Synnøve Kjærland og Torben Blankholm, DFI 2001.

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar