Aktantmodellen fakta

Aktantmodellen (1) er et af mange dramaturgiske værktøjer, der kan bruges når indhold skal organiseres i en fortælling. Hvis journalisten ønsker at optimere seerens muligheder for at identificere sig med indholdet, er det nødvendigt at inddrage dramaturgi i fortællingen og det er uanset om det er fakta eller fiktion.

Fakta contra fiktion

Mange journalister vil reagere negativt på at inddrage dramaturgi, der normalt anvendes i fiktionen. Journalister vil foretrække en traditionel journalistisk formidling med anvendelse af en nyhedstrekant, præmis og vinkling. Men anvendelse af dramaturgiske modeller skærper seerens opmærksomhed på indholdet og anvender journalisten modellerne rigtigt, understøtter journalisten alsidigheden og indholdet i historien. Seeren vil vise mere interesse for historiens indhold, etablere højere grad af identifikation med de medvirkende og opleve følelsesmæssig identifikation i forhold til det sete.

Aktantmodellen og berettermodellen

I fakta arbejdes almindeligvis med to dramaturgiske redskaber der er effektive. Aktant- og berettermodellen anvendes  i længerevarende tv-indslag og i den traditionelle lange dokumentar på 28:30. De to modeller er velkendte, men det er de færreste journalister, som konstruktivt kan arbejde med dem i en konkret programsammenhæng. De to modeller er vigtigt journalistisk værktøj og har stor betydning for historiens samlede udtryk og kvalitet.

Aktantmodellen

Bruger journalisten aktantmodellen konsekvent og sørger for, at aktanterne (undtagen objektet) udfyldes med medvirkende personer, som optræder i indslaget, er aktantmodellen et rigtigt godt redskab i forening med præmis og vinkel. I forskellige  fremstillinger af aktantmodellen, tales der om, at aktanterne kan udfyldes af værdier, følelser, politisk modstand eller noget fjerde ikke-materialiseret. Det er ikke godt. Det bedste forløb får journalisten ved at indsætte medvirkende personer i alle aktanterne. Konflikter handler om mennesker.

aktantmodellen-zoomboom.dk

Den centrale del af modellen er modstander- og hjælperpositionen. Relationen mellem de to aktanter, beskriver konflikten. Casen er centralt placeret i midten, som subjektet. Konfliktens parter er repræsenteret i modstander- og hjælperpositionen. Hjælperpositionen skaber fremdrift i historien og modstanderen skaber forhindringer for subjektet og repræsenterer ofte værdier, der er i modsætning til subjektets. Modstanderen er i opposition til hjælperen.

Aktantmodellen og aktanterne

Aktanterne repræsenterer de medvirkende med undtagelse af objektet, der er den genstand, værdi eller tilstand subjektet efterstræber. Subjektet er historiens protagonist og objektet er protagonistens intention og mål med at et bestemt veldefineret forløb fra A til B, hvor B repræsenterer modtagerpositionen. Men det er vigtigt at pointere, at aktantmodellen ikke beskriver forløb. Aktantmodellen anvendes til at organisere plottet og de centrale medvirkendes indbyrdes relationer.

I fakta er subjektet den hovedmedvirkende i case-historien. Konsekventeksperten, borgeren eller den uskyldige, som er kommet i klemme i en konflikt. En konsekventekspert er en person, som er involveret direkte i problemstillingen eller en person, som har prøvet på egen krop at være i klemme.

Levende medvirkende

Alle andre aktanter skal være materialiseret med levende medvirkende personer, som kan interagere/konflikte med subjektet. Pilene viser i hvilken retning de forskellige personer har indflydelse på subjektet og subjektets vej frem mod objektet. Den eneste aktant, der kan undværes er giveren.

Journalisten får overblik

Fordelen ved aktantmodellen er, at journalisten får overblik over plottets medvirkende og aktanternes indbyrdes relationer og relation til konflikten. Aktantmodellen fortæller ikke noget om forløbet eller fremdriften i historien. Husk det.

Modstander og giver

En rigtig god modstanderposition er karakteriseret ved, at modstanderen direkte modarbejder subjektets intention om at nå objektet. Hvis historien handler om en konflikt, er det nemt at finde en effektiv modstander. Giverpositionen giver subjektet det der skal til for at nå objektet og senere blive modtager. Derfor er giverpositionen en vigtig position i en relevant sidehistorie, der kan tilføre hovedhistorien nuancer og spænding på tidspunkter, hvor forløbet er ved at gå i stå. I fakta er giverpositionen ofte en ekspert eller en person, som  indirekte forholder sig til subjektet og udtaler sig generelt om konflikten. – Skal en aktant underværes, er det giveraktanten, der bedst undværes.

Hvis aktanterne udfyldes korrekt sikrer journalisten en høj grad af alsidighed i historien. Et omhyggeligt arbejde med aktantmodellen betyder, at en sag bliver belyst fra alle sider.

Et eksempel

Hvis historien om Hr. Hansen, som er på en venteliste for hjertesyge skal illustreres i aktantmodellen, kunne modellen se således ud:

Se hele historien om Hr. Hansen under en skarp vinkling.

 Se andre artikler om aktantmodellen på Internettet

(1) Aktantmodellen: Vladimir Propp, udviklet til analyse af traditionelle eventyr

Læs denne artikel om forskellige dramaturgiske modeller med eksempler fra kendte danske dokumentarfilm. Dokumentarens diversitet, af Joakim Sandal, Nina Peitersen, Maria Merrild, Troels Pleimert, Camilla Stokholm Nielsen, Karina Reichman Lundorff; eksamensopgave, RUDAR 2007

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar