Åbne og lukkede spørgsmål

Når journalisten planlægger sine åbne og lukkede spørgsmål til et vigtigt interview på video eller podcast, skal journalisten være opmærksom på følgende:

Planlægning af interviewet

Strategier for interviewet

Åbne og lukkede spørgsmål

Hvis du vil læse indgående om alt dette, anbefaler Zoomboom Kurt Strands bog; Spørg bedre. Du kan se litteraturhenvisningen i bunden artiklen. Denne artikel tager bl.a. udgangspunkt i de begreber der er beskrevet i bogen. Du skal være opmærksom på, at det at planlægge spørgsmål til et interview og bruge bestemte typer spørgsmål på bestemte tidspunkter under strategien, er en metode som kan beskrives.

Planlægning, planlægning, planlægning

Det hele handler om at få den person man vil interviewe til at fortælle om sine oplevelser med så få afbrydelser som muligt. Omvendt er det vigtigt, at man styrer interviewet således, at hovedpersonen ikke taler i øst og vest. Alt dette kræver planlægning. Den almindelige samtale mellem to personer, hvor man ikke arbejder med en plan og  uden gennemarbejdede spørgsmål bliver noget rod, og man får alt for meget materiale man ikke kan bruge og  råmaterialet kommer til at beslaglægge urimeligt meget tid i redigeringen. Der er i øjeblikket en tendens til at forberede sig lidt “og så se, hvor det hele bevæger sig hen”. Det er en strategi, som i sjældne tilfælde er effektiv, men hyppigt resulterer i programmer i den dårlig kvalitet.

Et møde med hovedpersonen inden interviewet

Før man skriver sine spørgsmål har journalisten mødt sin hovedperson, talt programmet igennem og beskrevet de vigtigste temaer som interviewet kommer til at handle om (ikke de konkrete spørgsmål). Denne tillidsetablerende samtale er vigtigt. Nedskæringer, korte produktionstider og hård konkurrence betyder, at rigtig mange journalister springer den indledende samtale over og i stedet ringer til hovedpersonen, og det er bedre end ingenting. Men hvad siger du til at sidde og krænge din sjæl ud overfor en person du aldrig har mødt før for åben mikrofon, om noget svært dramatisk fra dit liv, som måske betyder alt for dig?

Derfor brug tiden på at besøge hovedpersonen inden, også selvom du skal køre i tog til en anden landsdel eller arrangere et møde på midtvejen. Alt dette er selvfølgelig ikke nødvendigt, hvis interviewet er kort f.eks. med en medietrænet person, som måske er beslutningstager, politiker eller kendt.

Strategi og dramturgi.

Journalisten skal tilpasse interviewet og målet med interviewet ift. hvordan programmet er organiseret i relation til dramaturgien. Derfor skal hver interviewdel om bestemte temaer i interviewet være tilrettelagt efter et bestemt mål.

Hvis vi forestiller os, at man skal producere en podcast om et offer for et hjemmerøveri, er målet måske et bestemt sted i interviewet, at man vil have offeret til at fortælle, at vedkommende ikke har fået tilstrækkelig psykologihjælp til  at håndtere eftervirkningerne af røveriet. Det betyder, at interviewet skal organiseres med en beskrivelse af hvad der skete undervejs under røveriet, som nu betyder at offeret lider af angstanfald. Hvordan disse angstanfald opstod efterfølgende og hvordan vedkommende har vanskeligheder med at få den nødvendige hjælp.

Strategien kunne være en række åbne spørgsmål, hvor 4 her er nævnt:

Hvad skete der den 23. november 2015, da det ringede på døren tæt på midnat?

Beskriv en situation under røveriet, som du mener var særligt psykisk belastende?

Hvad skete der første gang efter røveriet, da du fik et angstanfald?

Hvad er det for en type psykologihjælp du godt kunne tænke dig?

Eksemplet viser, at strategien er trinvis og peger frem mod det spørgsmål som handler om psykologihjælp. Det vil af offeret blive opfattet logisk, at man lander der, når der er blevet spurgt til det som under røveriet var særligt vanskeligt at håndtere psykisk.

Åbne og lukkede spørgsmål

Når journalisten stiller åbne spørgsmål, producerer hovedpersonen selv svarene gennem narrative beskrivelser, ofte med en begyndelse, midte og slutning. Når journalisten stiller lukkede spørgsmål, producerer journalisten svar gennem den måde hvorpå hovedpersonen svarer. Ofte korte objektive svar om faktaforhold som måles og mere har karakter af navigation i narrativet end konkrete svar. Hvis vi bliver ved eksemplet med hjemmerøveriet kunne karakteren af de lukkede spørgsmål være konstrueret på følgende måde, stadig med en strategi om at nå hen til spørgsmålet om fraværet af psykologihjælp

Beskriv, hvordan de to kriminelle var maskeret?

Hvor tæt stod den kriminelle på dig, da han råbte, at han ville slå dig ihjel?

Er den samme oplevelse du har, når angsten nu kommer?

Hvem har du talt med i Regionen om at få psykologihjælp?

 

Litteratur: Spørg bedre – interview og interviewteknik i radio og tv, af Kurt Strand, Forlaget DR-multimedie 1998

 

 

We will be happy to hear your thoughts

Skriv et svar